Sammen om sorgen

Skyggebørn driver samtalegrupper for børn og unge i sorg.

“Det var virkelig en stor hjælp at møde andre børn og unge, som kæmpede med de samme følelser som mig selv. Her behøvede jeg ikke sige så meget for at blive forstået, og uanset hvor barsk eller rørende nogle ting var, blev de altid rummet af både Jes Dige og de andre i gruppen, som jo havde oplevet noget nær det samme”.

Sådan beskriver Janne Nielsen tiden i en af vores samtalegrupper, hvor hun fik hjælp i forbindelse med sin fars sygdom og død.

Vi opretter løbende nye grupper, og har generelt en bred definition af “sorg” – det vil sige, at vi stræber efter at hjælpe de børn og unge, der har et behov, og vi går mindre op i, hvilken årsag deres sorg har.

Udover at en samtalegruppe tilbyder en unik mulighed for at få sat ord på sin sorg og blive rummet og forstået af fællesskabet, så går vi også op i at have det hyggeligt sammen. Derfor starter vi altid ud med fællesspisning, og arrangerer løbende andre aktiviteter, som for eksempel bowling.

I småbørnsgruppen (4 til 9- årige) mødes vi allerede kl. 15, så der er ikke aftensmad, men saftevand og frugt.

Det koster ikke noget at være med, og vi sætter ikke tid på, hvor længe barnet må gå i gruppen.

Hvis du er i tvivl, om en samtalegruppe er det rigtige valg til dit barn, er du altid mere end velkommen til at kontakte os for mere information.

Gruppen for unge/voksne

For de 18 til 28- årige, og er pt under oprettelse.

Læs mere

Gruppen for kræftramte

For børn/unge i alderen 8 til 19 år, der har, eller har haft, kræft.

Læs mere

Gruppen for de unge

For unge i alderen 10 til 18 år.

Læs mere

Gruppen for de små

For børn i alderen 4 til 9 år.

Læs mere

Udtalelser

Hvad siger andre

Min far fik konstateret hjernekræft i 2009. At være sammen om sorgen med andre på min egen alder gjorde en stor forskel for mig; en forskel, som en psykolog ikke på samme måde kunne have gjort. Jeg er sikker på, at jeg kan takke gruppen for, at jeg har fået bearbejdet min sorg.

Janne Nielsen

Drengene kom i samtalegruppe hos Jes, da deres mors kræft var uhelbredelig - det var fire, fem måneder, inden hun døde. Snakken i gruppen har været afgørende for, at de idag er kommet rigtig godt videre. Der er nu næsten gået tre år, og drengene er velfungerende.

Jørgen Christensen

Jeg mistede min daværende hustru til kræften, og mine to børn blev hurtigt tilknyttet samtalegrupper. Sorgen og savnet til deres mor forsvinder aldrig, men grupperne har været et fantastisk værktøj for dem. Jeg er ydmyg og fuld af taknemmelighed for støtten. Tak.

Axel Guldager Frederiksen