Det bliver alt sammen godt igen
Vi var i SKYGGEBØRN ikke i tvivl den gang. Vi har et særligt hensyn til især vores børn, men også til de forældre, søskende og andre i familierne som er i risikogruppen.
Tilbage i starten af marts troede vi på, at det næppe kunne vare meget længere end et par uger, måske med en enkelt forlængelse, og så var vi tilbage igen!
Siden er det gået slag i slag, og lige nu er der ikke udsigt til, at vi kan samles igen indenfor den næste måned. Vi må kigge frem til midt maj, før der åbnes op for større forsamlinger – og det må vi anse store dele af vores grupper i SKYGGEBØRN for værende med op til 15-20 børn.