Skip to content

Støt som fond

Støtte til Skyggebørn er akut hjælp til børn og unge i sorg. Kritisk sygdom og dødsfald blandt barnets nære voksne eller søskende er en voldsom begivenhed med store konsekvenser for hele familien. Vi hjælper sorgramte børn og unge – og dermed hele familien – med at navigere i et forandret liv.

Sb3
Sb2
Sb1

Børn og unges trivsel

Tidlig indsats kan forebygge udfordringer senere i livet

Vi vil gerne være der for endnu flere børn og unge, der mister. Sorg kan medføre personlige og sociale problemer resten af livet. Derfor er tidlig indsats så afgørende.

Det kræver ekstern støtte at indfri ønsket om at hjælpe – at give plads til håb og tillid til fremtiden, trods børnenes sårbare livssituation.

Vi er dybt afhængige af økonomisk opbakning fra blandt andre fonde. Når vi starter nye grupper eller udvikler nye tilbud, spiller fonde ofte en helt afgørende rolle. Det er jeres bidrag der er med til at løfte os i gang og sikrer, at vi kan komme i mål.

Fondsmidler er også med til at sikre nærvær i hverdagen; pengene går blandt andet til den fælles madlavning og trygge måltider i grupperne, oplysning og uddannelse – og til at udvide kendskabsgraden til Skyggebørn, så flere børn og unge kan blive hjulpet.

Vi sætter ord på sorg

Lad os sammen give sorgramte børn et trygt fællesskab, hvor sorg og død ikke er tabu

Lige nu deltager omkring 700 børn og unge i Skyggebørns sorggrupper i Aalborg, Aarhus, Esbjerg og København. November 2025 åbner vi de første sorggrupper i Odense.

I sorggrupperne får børnene et sted at tale om det svære – med andre, der også har mistet. Og med voksne, som lytter og hjælper dem med at finde ord og ro i alt det, der gør ondt.

Samtalerne i grupperne hjælper børnene med at forstå deres sorg og leve med den. Ikke ved at fjerne sorgen – men ved at gøre den mindre ensom at være i. Børnene kan blive i gruppen, så længe behovet er der (typisk er børn tilknyttet gruppen i et år).

Sorg går ikke over med tiden – men den kan forandre sig og blive mindre altoverskyggende, når man får lov til at dele den med andre.

Skyggebørns tilbud skiller sig ud på flere måder:

  • Vi tilbyder børn helt fra 3 års-alderen plads i sorggruppe
    Små børn sørger også, selvom de ikke kan udtrykke det med ord.
  • Barnets plads i en sorggruppe er tidsubegrænset
    Sorg er ikke overstået på 8 eller 12 uger.
  • Vi har ingen ventetider eller krav om lægehenvisning
    Børn kan starte straks.
  • Børns sorg anerkendes fra dag 1
    Vi hjælper ikke børn og unge ved at se tiden an.
Jes dige

Skyggebørns fundament

Skyggebørn blev stiftet af Jes Dige i 2017. Der manglede et sorgtilbud, som kunne rumme alle sorgramte børn og unge, uanfægtet sorgens årsag eller kompleksitet.

At udvikle et sprog for sorg er helt centralt i Skyggebørns metode. Vi tvivler aldrig på sorgens alvor.

Skyggebørn bygger i høj grad på frivillighed. I dag ledes vores sorggrupper af mere end 90 frivillige – alle har de børnefaglig viden eller egne erfaringer med sorg.

Vores arbejde kræver også ansatte. Vi har et lille fast team, som organiserer grupperne, uddanner frivillige, støtter familier og sikrer, at vores arbejde bygger på høj faglighed og en stor omsorg.

Vedtægter

Foreningen Skyggebørn blev stiftet d. 24.12 2016 og har til formål:

  • at formidle personlig kontakt og støtte til børn og deres familier ved livstruende sygdom og død
  • at styrke indsats og viden i forhold til børn & unge som pårørende at sikre børn & unge en god og ansvarlig voksenhjælp
  • at formidle viden og erfaring om børn & unges sorg
  • at drive gruppetilbud til børn & unge i sorg, såvel regionalt som på landsplan
  • at initiere og tage aktiv del i nødvendig sorgforskning på området børn & unge.

 

Hent vedtægter

Nogle af de fonde, der har hjulpet os er:

Coolunite 240x190
Melsenfonden
Obelskefamiliefond 240x190
Olekirk240x190
Sologstrand 240x190