To års fødselsdag

Skyggebørn fylder to år, og det skal fejres!

Vi startede med tre grupper og er allerede nu oppe på 14 grupper fordelt i Aalborg og København. Behovet er stort i hele landet, og vi arbejder målrettet på at nå ud til alle de børn, der har behov for hjælp.
Vi skal også fejre, at stifteren bag Skyggebørn – Jes Dige – fylder 70 år. Erhvervslivet og venner af huset er inviteret til fødselsdag på Utzon Centeret onsdag d. 27. marts fra kl. 14.00 til kl. 16.30, hvor blandt andre Borgmester Thomas Kastrup vil holde en tale, der handler om Skyggebørns betydning for kommunen.

Samme dag inviteres alle børn og deres familier samt vores mere end 60 frivillige til fødselsdag i vores egne lokaler, hvor vi ligeledes vil fejre både Skyggebørn og Jes.

For de, der har lyst til at give en gave, er det Jes Diges ønske, at du i stedet donerer et beløb til Skyggebørn. Donationer kan indbetales via Mobilepay eller indsættes på vores bankonto: reg. 7459 konto 000 128 7375. Husk at oplyse dit navn uanset om du indbetaler via Mobilepay eller overfører til vores bankkonto. Hvis du ønsker at overrække noget fysisk, der viser din donation, har vi grafiske filer du kan printe og derefter påføre beløb og navn. Kontakt Kathrine på ks@skyggebørn.dk hvis du har brug for hjælp i den forbindelse.