Vi er udvalgt som en af årets 5 hjertesager

SKYGGEBØRN er blevet udvalgt blandt 45 initiativer til at være én af PFA Brug Livet Fondens Årets Hjertesager. Vi er meget beærede og taknemmelige over anerkendelsen fra PFA Brug Livet Fonden. For os er det en blåstempling af vores arbejde, og samtidig en væsentlig økonomisk håndsrækning. Sorgens følgevirkninger er meget individuelle. Nogle børn starter ugen efter mor eller far er død, og andre får først behovet 5 år efter. Det levner vi plads til hos SKYGGEBØRN”. I vores gratis samtalegrupper i Aalborg, Aarhus og København, får 250-300 børn og unge hver 14. dag mulighed for at italesætte tab og oplevelsen af at leve med kronisk og alvorlig sygdom. Grupperne faciliteres af frivillige gruppeledere, som enten har en børnefaglig baggrund eller selv har oplevet sorg og tab i de unge år. Udvælgelsen som en af årets 5 hjertesager er en økonomisk håndsrækning, men det er meget mere end det for os. Det er også en mulighed for at bringe en vigtig dagsorden i fokus. Om udvælgelsen af årets hjertesager siger Torben Dalby Larsen, der er formand for bestyrelsen i PFA Brug Livet Fonden og i PFA Pension. ”Efter en gennemgang af årets indstillinger tegnede der sig et billede af, at børn og familier i svære situationer var omdrejningspunkt for de initiativer, hvor vi mente at kunne gøre den største forskel for ildsjælene derude. Netop i denne tid præget af social isolation finder vi det særligt vigtigt, at der rettes en opmærksomhed mod dem, som skaber fællesskaber til at møde nogle af livets sværeste udfordringer. Det er baggrunden for valget af årets hjertesager.” Om PFA Brug Livet Fonden Fonden blev etableret i 2009 og har til formål at støtte ildsjæle, der hjælper andre til at bruge livet. Den uddeler i år 175.000 kr. til fem hjertesager, hvoraf 50.000 kr. er blevet tildelt SKYGGEBØRN. I løbet af indstillingsperioden modtog fonden 54 sager via hjemmesiden pfabruglivetfonden.dk, af hvilke 45 mødte fondens kriterier. I udvælgelsen af årets hjertesager har fondens bestyrelse har taget afsæt i både resultatet af en afstemning på fondens side og en kvalitativ vurdering af de enkelte sager. Bestyrelsen består af Torben Dalby Larsen (formand), professor og billedhugger Bjørn Nørgaard, Group CEO Allan Polack, PFA, og Lone Engberg Thomsen, fhv. formand Teknisk Landsforbund.