Sorg er et sprog, man skal lære

Sorg er en naturlig del af livet. Også for børn. Flere end 25 % af alle børn og unge under 25 år har mistet en forælder, eller har på anden måde haft alvorlig sygdom eller død tæt inde på livet.
For at kunne leve med sorg, er man nødt til at tale om og forstå sorgen. Derfor arbejder vi i Skyggebørn med samtale som metode.

I Skyggebørn mødes børn og unge, der har mistet en forælder eller på anden måde har oplevet sygdom eller død. Vi taler om sorgen, og vi sætter mange ord på, hvad den gør ved os. Her er gråden ikke en farlig størrelse. Den er ikke et tabu. Tværtimod.

Vi hjælper børnene med at få et sprog for deres sorg, så de kan fortælle andre om den ­– men mest af alt, så de kan skabe deres egen fortælling. Blandt andet ved at tale om sorgen, ligesom

vi taler om andre ting der er vigtige i børnenes liv. Vi græder sammen, men vi griner og pjatter også. For sorg er både tårer og latter.

I Skyggebørn er det børnene, der er eksperter i deres sorg – ikke os. Derfor forsøger vi ikke at komme med gode råd og svar, i stedet stiller vi alle spørgsmålene. For børnene har hver deres oplevelser, sandheder, fantasi og sorg. Ved at give plads til hver enkelt følelse, hjælper vi børnene til at finde deres plads i verden – selv efter de har mistet en forælder.

Hver dag er der fem børn, der mister en forælder. De bliver en del af en sørgelig statistik, der viser at ca. 14.000 børn under 18 år har mistet en eller begge forældre. I gennemsnit går der 6-7 børn i alle danske folkeskoler, som har mistet en eller begge forældre. Men børn mister ikke kun forældre. For børn kan også dø. Hvert år dør ca. 300 børn under 18 år.

Tab og sorg er hverken ualmindelig eller unaturlig. Alligevel har vi svært ved at tale om død og sygdom. Selvom vi alle møder sorg i løbet af vores liv, så er sorg noget af det, vi taler mindst om og har sværest ved at tale om. I Skyggebørn gør vi op med tabuet. For når børn mister en forælder, eller på anden måde oplever sygdom og død, stopper deres barndom med at være sorgløs. Børnene oplever følelser, de ikke kender til, og som er svære at være i. De følelser kan forløses med samtale.

Derfor taler vi med børnene – vi taler uden filter, og vi tør stille alle de spørgsmål, som de andre voksne i børnenes liv ikke tør stille. Vi inviterer børnene ind i et fællesskab med andre, der ligesom dem selv har oplevet, at barndommen ikke altid er sorgløs. Igennem sorggrupperne oplever de, at de ikke er alene med deres følelser. De kommer ind i et rum hvor de både kan tale om det, der gør ondt og om alt det andet.

Vi gør det fordi sorg ikke er en diagnose, der kan fikses i en fart. Vi gør det, fordi vi tager børnene og deres følelser alvorligt. Vi gør det, fordi ingen andre gør det.