Skip to content

Vi hjælper børn og unge med at sætte ord på sorg

Skyggebørn tilbyder sorgramte børn og unge et fællesskab med jævnaldrende i sorg. Vores sorggrupper er et gratis, tidsubegrænset tilbud til børn og unge – uden venteliste eller krav om henvisning. Vi dækker hele Danmark og alle aldre – fra børnehavebørn til næsten voksne.

Skyggeboern 65321 2048x1084

Sorggrupper for børn og unge

Et sted for dig, der har mistet – eller er tæt på at miste én, du holder af

Faelles sorggruppe

Landsdækkende sorgtilbud til børn og unge

Vi driver gratis sorggrupper i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, København og Odense:

  • Tilbud til børn og unge, hvis nærmeste pårørende er død eller kritisk syg
  • Gratis at deltage
  • Kræver ikke henvisning fra læge
  • Start i sorggruppe fra barnet er fyldt 4 år
  • Alle er velkomne, uanset om sorgen er “ny” eller “gammel”

Sorggrupperne er inddelt efter alder, ikke sorgårsag.
Pladsen i en gruppe er din – lige så længe, det giver mening for dig.

Læs mere om Skyggebørns sorggrupper

Meningsfuld velgørenhed

Støt sorgramte børn og unge med en donation

Donationer og økonomisk støtte til Skyggebørn er hjælp til børn og unge i en sårbar livssituation.

Med din hjælp kan vi tilbyde sorgramte børn fra 4-års alderen en gratis plads i en af Skyggebørns lokale sorggrupper. Sorggrupperne hjælper børnene tilbage til en hverdag, hvor sorgen ikke spænder ben for børnehaveliv, skoleglæde, studier, venskaber og fritidsaktiviteter.

Dit bidrag gør en forskel

Bornegruppe kbh

Er du et skyggebarn eller kender du en, der er det?

Skyggebørn er alle de børn og unge, der har oplevet et stort tab i livet: En forælder, der er død efter lang tids sygdom, en søskende der døde uden varsel – eller en tæt ven, der har mistet livet. Skyggebørn er også de børn og unge, der lever med en nær slægtning, der er ramt af livstruende sygdom.

Omgivelsernes tavshed gør det ekstra svært og ensomt at være skyggebarn. Oftest vokser tavsheden ud af et misforstået hensyn, og en bekymring for at sige det forkerte.

I Skyggebørn giver vi sorgen en stemme i trygge rammer, for sorg, der ikke bearbejdes, får lov til at fylde alt for meget. Vi sørger for, at børn uanset alder eller personlige forhold kan komme til orde – eller blot lytte.

Kontakt Skyggebørn
Sb3
Sb2
Sb1

Giv sorgramte børn og unge en stemme

Bliv medlem i Skyggebørns forening

Medlemmer er en vigtig forudsætning for vores fremtidige arbejde for og med børn og unge i sorg. Vi er ikke en offentligt støttet organisation, og har derfor brug for din stemme. Jo flere medlemmer bag foreningens arbejde, jo større stemme har vi.

Støt som privatperson eller virksomhed:

Skyggebørn podcast og magasin

Vær med til at ændre sorgkulturen. Inspiration til pårørende, fagpersoner og frivillige i kontakt med sorgramte børn og unge.

Hjerte

Skyggebørns podcast

Podcast, hvor den svære samtale er gennemgående tema.
Antagelser er ikke et godt udgangspunkt, når man skal hjælpe et barn i sorg. I stedet kan vi voksne lære meget af at se på børnene. Lytte og spørge med samme oprigtige nysgerrighed som dem.

Lyt til sorgsamtaler med børn og unge
Sorggruppe kram

Skyggebørns magasin

Hvordan opnår vi en større fælles forståelse for sorgs betydning i børn og unges liv?
I bladets artikler tager vi fat på emner som – sorg set fra de unges perspektiv, få øje på barnets invitationer og minders betydning i et barns sorgproces.

Læs artikler om børn og unges sorg