Gå til indhold
Ny afdeling åbner til August

Skyggebørn åbner afdeling i Esbjerg

Nu åbner vi endnu en afdeling for sorggramte børn og unge. Denne gang i Esbjerg.

.

Ny afdeling åbner i Esbjerg efter sommerferien

Om få måneder bliver det muligt for sorgramte børn og unge i Esbjerg området at mødes med andre børn og unge i en af Skyggebørns nye grupper. Søskendeparret Marianne & Lars Kruse er initiativtagere til projektet, og den økonomiske opbakning kommer fra Henning G. Kruses Fond.

Afdelingen åbner på Platformen til august, og her vil børn og unge kunne få hjælp til at bearbejde sorg, og sætte ord på nogle af de svære følelser, der ofte følger med sorgen ved at miste eller leve med alvorlig sygdom i familien.


 

.
Er det dig?

Vi søger gruppeledere i Esbjerg

Vi får brug for din hjælp. Der er nemlig brug for gruppeledere, der har lyst til at være med fra start.

De frivillige gruppeledere varetager vores samtalegrupper – så du bliver en vigtig person i børnenes liv. Mange af vores gruppeledere har en børnefaglig baggrund eller har egne erfaringer med sorg, men det er ikke et krav. Din vigtigste kvalifikation er at du er nysgerrig på børnenes fortællinger – at du har mod på at gå ind i snakken.

Vi sørger selvfølgelig for, at du er godt klædt på til opgaven (3 dages sorgkursus med Jes Dige), og du skal heller ikke løfte ansvaret alene. I er altid 3 gruppeledere i en gruppe. Udover 3 dages kursus er der løbende sparring og coaching med en faglig koordinator + supervision og faglige aftener. Alt i alt vil du få nogle gode værktøjer til at tackle svære situationer.

Første planlagte kursus i Esbjerg:
3 dages kursus for gruppeledere i Esbjerg afholdes 13.-15.6. 

Kontakt Dorte Knudsen, hvis du gerne vil høre mere om at blive gruppeleder i Esbjerg:


 

Kontakt Dorte Knudsen
.

Kender du et barn/ung i sorg?

Vi hører gerne fra dig allerede nu, hvis du eller en, du kender, er interesseret i at komme med i en gruppe.
Vi mødes en gang hver 14. dag på Platformen og vi har grupper til 4-9 årige, 10-17-årige og unge fra 18-28 år.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en gruppe vil være det rigtige, så tag kontakt til Dorte Knudsen. Hun er kontaktperson i Esbjerg.

Kontakt Dorte
.
Historien bag donationen

Marianne og Lars Kruse mistede deres egen mor

Donationen, der gør det muligt at åbne afdelingen i Esbjerg, kan vi takke Marianne og Lars Kruse for. De har taget initiativ til projektet og fonden, der finansierer de kommende 3 år i Esbjerg er Henning G. Kruses Fond - Marianne og Lars' far.

Lars og Marianne ved om nogen, hvad det vil sige at være et skyggebarn. Du kan læse deres historie her. 

(Foto: Jacob Schultz/Artikel: Jydske Vestkysten)

Læs artiklen