Musikalsk liveindsamling 29.-31 oktober
I den kommende weekend står 18 DJ’s igen klar til at spille alle dine yndlingsnumre.
37 timer med nonstop musik leveret hjemme i din stue. Og mens du giver den gas på dit improviserede dansegulv, har du samtidig en unik mulighed for at støtte Skyggebørns arbejde.
DJ Beckzums gentager forårets succes, hvor det lykkedes at indsamle 81.500 kr til os på 3 dage. Konceptet er det samme denne gang: Den musikalske liveindsamling kører fra fredag d. 29. oktober kl. 12 og slutter søndag d. 31. oktober kl. 20. Det kræver ikke andet end en internetforbindelse at deltage, og du bestemmer selv, hvor meget du eventuelt vil donere. (Det er gratis at deltage).
Du kan sende lige så mange musikønsker du vil undervejs, chatte med alle de andre seere og donere valgfrie beløb til Skyggebørn på MobilePay under samtlige DJ’s shows.