Gå til indhold
Job hos Skyggebørn

Er du vores nye faglige koordinator?

Vi søger en faglig koordinator til opstart af Skyggebørns nye afdeling i Odense.

.
Skyggebørn søger

Faglig koordinator til opstart i Odense

 

Vi søger en faglig koordinator til opstart af Skyggebørns nye afdeling i Odense. 

Som person er det vigtigt at du er udadvendt, nysgerrig, fleksibel og empatisk. Du skal nemlig hjælpe os med at udleve Skyggebørns grundlag på Fyn: At hjælpe så mange sorgramte børn og unge som muligt. Har du erfaring i forhold til at arbejde med børn og unge, eller har du kendskab til samarbejde med frivillige fra foreningslivet i lokalområdet, vil det være et plus.

Du er med i den spændende proces det er at etablere og planlægge en afdeling i et nyt område. Det vil sige skabe en tryg fysisk ramme, indrette lokaler og sætte et hold af engagerede frivillige gruppeledere, så vi er klar til at tage imod børn, unge og deres familier i efteråret 2025. 

Som faglig koordinator spiller du en central rolle. Du har det overordnede faglige ansvar og det vil være dig, der har første kontakt med børn, unge og deres pårørende. Det er også dig, der har ansvaret for at de frivillige trives i rollen som gruppeledere.

Vi sørger for grundig oplæring. Som en del af din opstart forventes blandt andet at du tager rundt og besøger vores øvrige afdelinger i landet.

.

Dine opgaver

Du bliver en del af Skyggebørns landsdækkende team, hvor dagligdagens opgaver spænder vidt. Vi er både specialister og generalister, og ingen opgave er for stor eller lille til, at vi kaster os over den.
 
  • Koordinering af frivillige gruppeledere i Odense. Herunder bl.a. rekruttering, intern kommunikation, faglig og praktisk rådgivning.
  • Koordinering og administration af deltagere i grupperne. Det vil sige fordeling af børn og unge i grupper, kontakt med børnenes og de unges pårørende, indledende samtaler med potentielt nye børn og unge i grupper m.v.
  • Overordnet ansvar for den faglige udvikling af Skyggebørns frivillige, hvilket indbefatter at arrangere faglige arrangementer som supervision, temaaftener og sociale arrangementer.
  • Ad hoc deltagelse i gruppemøder.
  • ERFA med faglige koordinatorer i København, Esbjerg, Aalborg og Aarhus.
  • Kontaktperson til interessenter, såsom studerende, praktikanter og fagprofessionelle.
 
Arbejdstid
37 timer om ugen – fleksibel arbejdstid.
 
 
Tiltrædelse 1. september 2025
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Marlene Ægidiussen Jensen på maaj@skyggeboern.dk
Ansøgning sendes til maaj@skyggeboern.dk senest 11. april kl. 12.00. 
 
 

Om Skyggebørn

Skyggebørn er en forening, der tilbyder gratis sorggrupper for børn og unge i sorg. Vi har afdelinger i Aalborg, Aarhus, Esbjerg og København. I efteråret opstart i Odense. Skyggebørn er stiftet af Jes Dige, som har arbejdet med børn og unges sorg i 30 år. Vi er kendetegnet ved en særlig sorgtilgang. Som de eneste, tilbyder vi plads i sorggruppe allerede fra 3- års alderen. Vi kører ikke afgrænsede forløb – børn og unge er tilknyttet en gruppe, så længe de har behov for at komme. Læs mere her på skyggeboern.dk