Gå til indhold

Skyggebørn søger projektleder

Et job for dig der ønsker et meningsfuldt arbejde med børn og unge

.

Gør en forskel for sorgramte børn og unge

Har du lyst til at bruge din erfaring med projektledelse til at gøre en reel forskel for børn og unge i sorg?
I Skyggebørn søger vi en projektleder, der både kan skabe struktur, udvikle nye tiltag og samtidig møde mennesker med nærvær og empati. 

Som medarbejder hos os vil du arbejde med NGO’ens kommercielle opgaver, herunder:

  • fundraising
  • fondsansøgninger
  • sponsorater
  • budgetopfølgning og økonomiadminstration

Du vil bidrage til sponsor- og medlemspleje og udvikling af nye indtægtsmuligheder, så vi sikrer en stabil økonomi til vores formål. Her arbejder du tæt sammen med en lokal kollega ift. events og partnerskaber, ledelsen samt fundraisere.

 
 
.

Lidt om dine arbejdsopgaver

Din hverdag vil være alsidig. Den spænder fra at matche børn og unge med de rette samtalegrupper og støtte frivillige gruppeledere, til at repræsentere Skyggebørn i netværk, på konferencer og over for samarbejdspartnere.

Du bliver en nøgleperson i både det daglige arbejde og i udviklingen af de strategiske initiativer, der skal sikre, at vi fortsat kan gøre en forskel for endnu flere. Vi forestiller os, at du har erfaring med projektledelse, gerne fra en social, foreningsbaseret eller frivillig kontekst. Du trives med mange parallelle opgaver, er god til at samarbejde – ikke mindst med frivillige – og har en naturlig evne til at skabe struktur og følge op.

Erfaring med partnerskaber, formidling eller fundraising er essentielt, ligesom kendskab til digitale værktøjer kan komme dig til gode. Det vigtigste er dog, at du har mod på at bruge dine kompetencer i en organisation, hvor menneskelighed og faglighed altid går hånd i hånd.

Til gengæld tilbyder vi dig en central rolle i en organisation i udvikling, hvor du får stor indflydelse på dit arbejde og mulighed for at præge både din egen hverdag og Skyggebørns fremtid. Du bliver en del af et tæt og dedikeret team, hvor der er højt til loftet, og hvor vi deler et fælles ønske om at gøre en forskel.
 

Vi søger dig, der:

  • Har erfaring med projektledelse – gerne i en social, foreningsbaseret eller frivillig kontekst
  • Trives med at arbejde med børn og unge i sårbare livssituationer
  • Er stærk til samarbejde, særligt i relation til frivillige og kollegaer
  • Har evne til at skabe struktur og følge op på mange parallelle opgaver
  • Har erfaring med partnerskaber, formidling og gerne fundraising
  • Har kendskab til CRM-systemer og digitale værktøjer (en fordel, men ikke et krav)
  • Er motiveret for at arbejde med det kommercielle, projektledelse og med at skabe tryghed for børn, unge og frivillige. 

Vi tilbyder:

  • En central rolle i en organisation, der gør en reel forskel
  • Et tæt samarbejde med et engageret og dedikeret team
  • Stor fleksibilitet og mulighed for at præge dit eget arbejde
  • En arbejdsplads med plads til både udvikling, faglighed og menneskelighed

Praktisk

Arbejdssted:
Slotsgade 7, 9000 Aalborg
Ansøgning sendes til: info@skyggeboern.dk