Gå til indhold
Testimonial

Mikkel

Mor døde den 9. juli kl. 01.35

.

Jeg kan stadig høre hende

"Jeg tænker på hende hvert eneste sekund. Jeg har bildt mig ind, at det er min mors stemme, der snakker til mig hele tiden. Og fortæller mig hvad jeg skal gøre. På en måde som en skytsengel" fortæller Mikkel, der som 12-årig mistede sin mor.

Mikkel sover ofte i familiens campingvogn, som minder ham om hans mor. Om tabet fortæller han: "For to år siden kunne jeg ikke forestille mig et liv uden mine forældre. Nu kan jeg ikke forestille mig et liv uden min far. Fordi nu har jeg prøvet at miste min mor, og det var rigtig hårdt."

.

Det plejede at være mor

Mikkels far har fundet en ny kæreste, og selvom den nye kæreste er rigtig sød, føles det forkert at hun er i huset, hvor Mikkels mor plejer at være. Det føles forkert, at hun laver mad og vasker tøj, som hans mor gjorde.

I sorggruppen kan Mikkel tale frit, og det viser sig, at de andre børn også har svært ved at vænne sig til deres fars eller mors nye kæreste. Mange børn føler, at de mister den levende forælder og oplever det som et ekstra tab, fordi de pludselig skal dele deres forælder med den nye partner.

Kontakt os

Kender du et barn i sorg?