Liljeborgfonden støtter SKYGGEBØRN

SKYGGEBØRN har modtaget en flot bevilling på 400.000 kr. fra Liljeborgfonden. Fonden er hjemmehørende i København, og støtter bl.a. projekter for udsatte børn og unge. P.g.a. Covid-19 har Liljeborgfonden lavet en særskilt fondsuddeling, og her blev SKYGGEBØRN betænkt på fornem vis.

Bestyrelsesformand Per Andersen udtaler: “Det er med stor glæde, vi har modtaget bevillingen fra Liljeborgfonden. Når vi tilbyder gratis hjælp til børn og unge i sorg, er det nødvendigt med økonomiske muskler ved vores side. SKYGGEBØRN har de seneste måneder oplevet langt flere henvendelser end normalt. Denne bevilling giver os mulighed for at hjælpe langt flere børn og unge. Tak for en dejlig håndsrækning fra Liljeborgfonden”.