Vil du med på holdet?

Er du Skyggebørns nye kommunikationsfrivillig?

Måske kender du Skyggebørn? Måske brænder du for at medvirke til udvikling af Skyggebørn? Måske kan du afse lidt tid til frivilligt arbejde på sekretariatet?

I Skyggebørn søger vi en frivillig, som kan hjælpe os med forskellige kommunikationsopgaver.
Vi har brug for en, som er fortrolig med hjemmesider og SoMe. Tekstforfatning og kreering af lækre opslag bliver en stor del af dine opgaver.

Foreningen Skyggebørn yder gratis hjælp og støtte til børn og unge i sorg. Vi har sorggrupper i Aalborg og København og har senest åbnet i Aarhus. Vi brænder for at gøre en forskel for disse børn og unge, der har enten død, kronisk- eller livstruende sygdom tæt inde på livet. Udover nogle få ansatte har vi over 50 frivillige, der støtter Skyggebørn på forskellig vis.

Med et landsdækkende tilbud om hjælp, har vi brug for en frivillig, der kan hjælpe os med nogle kommunikationsopgaver, således vi kan nå ud til endnu flere børn, unge og familier i sorg ved hjælp af vores nye hjemmeside, som er på vej, vores over 10.000 følgere på Facebook, godt 1300 følgere på Instagram og knapt 900 følgere på LinkedIn.

Arbejdsopgaver:

  • Tekstforfatning til vores nye hjemmeside
  • Varetagelse af vores Sociale Medier (Facebook, Instagram og LinkedIn)
  • Håndtering af medlemmer på platformen ForeningLet
  • Andre ad hoc-opgaver

Kompetencer:

  • Tekstforfatning både korte og længere tekster
  • En haj til SoMe inklusive små fortællinger via video/billeder
  • Kendskab til hhv. DymanicWeb, Mailchimp og ForeningLet er en fordel, men ikke et krav
  • Kendskab til SEO

Personlige kompetencer:

  • Du er opsøgende i dit arbejde og har et godt drive
  • Du er i stand til at arbejde selvstændigt, men elsker også fællesskab
  • Du er struktureret i dit arbejde
  • Du er parat til at påtage dig et ansvar for Skyggebørns kommunikation og udtryk
  • Du er fleksibel ift. arbejdstider

Vi forventer at arbejdets omfang er skiftende hver uge, fra omkring 2-8 timer. Det er ikke så vigtigt for os, hvor den primære arbejdsstation er, men vi forventer, at du har tid og lyst til at komme ind på kontoret i Aalborg, når det er nødvendigt.

Vi tilbyder:

  • Et frivilligt arbejde med mening, hvor dit bidrag har en stor betydning for børn, unge og familier i sorg
  • Et fællesskab med såvel de fastansatte og vores frivillige
  • Mulighed for stort ansvar for Skyggebørns kommunikation

Måske er du studerende på en relevant uddannelse, eller måske har du bare lidt ekstra tid i kalenderen, som du gerne vil bruge på at hjælpe os og vores børn og unge. Alle ansøgninger er kærkomne.

Opstart: Hurtigst muligt

Send din ansøgning og dit CV til koordinator Preben Hansen på pha@skyggeboern.dk.

For yderligere spørgsmål kontakt da ligeledes Preben Hansen på telefon: 4050 0055 eller mail: pha@skyggeboern.dk.